Bogen til Far gør ganske enkelt dit liv som far lettere – og minder dig om den respekt, mor fortjener.
Mikael R. Lindholm på Saxo, far og forfatter
En bog at blive klog på. Og mor må godt læse med.
Tom Ekeroth på Saxo, far og tidl. chefredaktør
Eksperterne siger:
“Spændende, velskrevet og personlig, en slags reflekteret sund fornuft – men også en farrolle, der er rummelig og nærværende og tør stå ved sine erfaringer og holdninger. Og med masser af gode råd fra egen værktøjskasse.”
Per Schultz Jørgensen, mangeårig forsker på børneområdet
“Jeg kan rigtig godt lide det. Den beretter om synspunkter og erfaringer på en dejlig hverdagsagtig måde. Dejligt, at far kommer i fokus som noget andet end mor.“
Professor Niels Egelund, DPU
“Det er en page turner. Jeg blev fra starten virkelig begejstret; bogen kommer vidt og bredt rundt i far-manegen, tør være klart defineret og så flyder sproget rigtig dejligt.”
Anette Tvede, Skolelærer i indskolingen
Bogen til Far gør dig tryg i rollen som far. Den inspirerer til at være en nærværende og engageret far og guider til at være det.
Der er nemlig brug for far på rigtig mange måder. Børn har brug for far, fordi børn elsker deres forældre ubetinget. Partneren har brug for far, fordi en familie består af to forældre og børn. Samfundet har brug for far, fordi vi stadig er ved at lære, hvordan man indretter et samfund, hvor både mor og far har beskæftigelse.
Bogen til Far er oplagt som gave til den kommende far, den nybagte far og som mors gave til manden, når graviditetstesten viser positiv.
Med Bogen til Far får børnefamilien en bog, der anerkender far og med afsæt i både forskning og levet liv giver far et klap på ryggen for at tage sin rolle og ansvar.